Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værd at vide om de første uger i Lille Sødal

Tryg tilknytning i Lille Sødal

Når barnet starter hos os, er der mange nye mennesker, indtryk og nye rutiner, der skal læres. Derfor har vi skrevet lidt om, hvordan vi ser, den bedste start for barnet, der erfarer en ny tilknytning til os og Lille Sødal.

Vi har kendskab til, at det tager en til to uger at starte i vuggestue og børnehave. Det betyder, at I skal afsætte cirka to uger til at hjælpe jeres barn med at få en tryg og rolig opstart. Vi har god erfaring med, at I er her sammen med barnet en times tid den første, anden og måske tredje dag. De første dage er korte besøg og barnet skal ikke lægges til at sove endnu. Vi aftaler, fra dag til dag, med jer, hvad næste skridt i den gode indkøring er, for præcis jeres barn. 

På de første dage, hvor I er på besøg, der vil vi ikke være for anmassende, men give jeres barn lov til at se os lidt an. Den gode relation skal nok komme i takt med, at barnet oplever at blive mødt og taget imod af nye omsorgsfulde voksne.

Når barnet oplever tryg tilknytning, og skal være her på egen hånd, så anbefaler vi, at barnet har korte dage i en periode. Der er mange nye indtryk den første tid, som skal bearbejdes. De indtryk bearbejdes derhjemme, hvor barnet har brug for tiden og roen til at reagere og håndtere den store forandring i dets nye hverdag.

Vi ved, at det er en følsom tid for alle både forældre og børn. Vi gør os umage med at gøre jer alle trygge i Lille Sødal. I forældre skal endelig stille spørgsmål og ærligt fortælle os, hvis der er noget, som I bliver usikre på eller ønsker svar på. Vi vil den gode kommunikation og tænker jer forældre, som de vigtigste i barnets liv.