Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen i Lille Sødal

Det første møde 

Når I har fået tilbudt en plads i Lille Sødal, så er det jer, der ringer til os, hvor vi så i fællesskab aftaler, hvornår det passer jer bedst at komme til et opstartsmøde. Til opstartsmødet aftaler vi indkøring, og taler om hverdagen i Lille Sødal. Vi har ikke jeres oplysninger, de er ved pladsanvisningen, og derfor er proceduren således.

Til vores opstartsmøde er det vigtigt, at vi taler om jer og jeres barn. Vi taler om, hvordan er graviditet, fødsel og barsel gået? Er der nogen former for allergi? Har jeres barn specielle vaner eller rutiner? Er der noget barnet elsker, eller noget barnet ikke bryder sig om? Hvis der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende i den øvrige familie, er det også godt for os at vide, så vi på den måde kan hjælpe jer og jeres barn bedst muligt.

Hvis I endnu ikke har besøgt institutionen, er I velkommen til at lave en aftale med vores daglige leder Linda Davidsen på tlf. 72599276.